Iværksætterånden eksisterer på fulde drøn i Danmark og flere og flere kaster sig ud i sin iværksætterdrøm.
I Danmark er iværksætterånden blomstret op, og flere og flere danskere får mod på at oprette sit eget firma.

Der blev i andet kvartal af 2014 stiftet i alt 6534 selskaber, hvor hver fjerde talte iværksætterselskaber. Det er en stigning på 34,6 procent i forhold til året før og er det højeste tal siden 2008. Det oplyser data- og analysevirksomheden Experian. I Tyskland har man set en lignende selskabsform i 10 år, og den er ligeledes blevet anvendt i høj grad.

Den positive vækst skal ses i lyset af de nye muligheder for oprettelse af et IVS. Danskerne har siden starten af 2014 kunne stifte et IVS med en selskabskapital på blot 1 krone og undlader desuden at hæfte med sin personlige formue. Noget der åbner dørene for de danskere, der sidder med en god idé gemt i ærmet uden at have lommen fuld af guld.

“De nystartede iværksætterselskaber er fortsat sundere virksomheder, og endnu flere selskaber kan det betale sig at investere i”, siger Ulla Brockenhuus Schack til Berlingske. Hun har beskæftiget sig med entrepreneurskab og nyoprettede selskaber i 20 år og er desuden partner i venturefonden SEED Capital.